Huset

Huset er ét af de ældste huse i Frigiliana, og den mauriske landsby voksede op omkring huset. Den gamle bys centrum er nu flyttet ca. 50 m hen til plazaen, hvor kirken senere blev bygget.

Huset ligger med front ud mod sin egen lille plaza, og går man gennem den lille buegang, hvor indgangen til huset ligger, kommer man til endnu en lille plaza med en charmerende udendørs restaurant.

Huset har alle moderne bekvemmeligheder, er smagfuldt indrettet og møbleret. Der er 2 soveværelser med tilsammen 4-5 sengepladser. Eventuelt kan mod ekstrabetaling bestilles 2-4 yderligere sengepladser. Der er et fuldt udstyret køkken, sengelinned og håndklæder, og der er trådløst internet, Tv (spanske kanaler) og Dvd afspiller. I de køligere måneder kan huset opvarmes med brændeovn og el-radiatorer.

Der er to terrasser. 

I huset er også en mindre lejlighed med egen indgang. Der er bad og køkken, men ingen terrasse. Lejligheden kan være ideel at leje sammen med selve huset, hvis man for eksempel er to familier, der rejser sammen. Den kan også lejes selvstændigt, og kan være en god løsning, hvis man primært vil bruge ferien til at udforske området.

Af uddragene fra vores gæstebog kan man se, at også vores gæster er faldet for den særlige atmosfære i huset. Se undermenuen til denne side.